EnergiWatch

Saudi Aramco var verdens mest profitable selskab i 2018

Olieselskabet Saudi Aramco landede den markant største bundlinje blandt samtlige selskaber i verden sidste år, skriver Bloomberg News. Selskabets indtjening per tønde olie halter dog efter nogle af de største konkurrenter.

Foto: Hasan Jamali/AP/Polfoto/Arkiv

Blandt samtlige selskaber i verden blev det oliegiganten Saudi Aramco, som landede det største overskud på bundlinjen i 2018, viser et sjældent indblik i selskabets finanser.

Selskabets nettoindtjening landede sidste år på hele 111 mia. dollars (737,6 mia. kr.) ud af en omsætning på 356 mia. dollars, skriver Bloomberg News om tallene, der er baseret på en unavngiven person, der er bekendt med selskabets præsentation til potentielle obligationsejere. Og olieselskabets bundlinje var dermed større end overskuddet til sammen for markante selskaber som Apple, Google og ExxonMobil, skriver mediet.

Saudi Aramco halter dog efter nogle af verdens andre store olieselskaber som Royal Dutch Shell, når det kommer til indtjeningen målt per tønde olie. Det skyldes ifølge Bloomberg News en stor skattebyrde for det statsligt styrede selskab.

Tallene er blevet offentliggjort i forbindelse med, at Saudi Aramco er i obligationsmarkedet for at rejse penge fra potentielle investorer til et stort opkøb af den petrokemiske gruppe Sabic. Netop den handel har en værdi af omkring 69 mia. dollars, og her er obligationsmarkedet en plan b for Aramco i at rejse penge, efter at selskabet har udskudt planer om en børsnotering, skriver Bloomberg News.

Saudi Aramco producerer ifølge mediet omkring en tiendedel af verdens råolie.

Olieprisen kravler højere

Greenpeace i frontalt angreb på ny ATP-investering i USA

 

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere