
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 65,32 dollar mod 65,94 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 56,27 dollar mod 56,67 dollar mandag eftermiddag.
Efter Kinas udmelding tirsdag, hvor landets økonomiske vækstmål for 2019 sættes til 6,0-6,5 pct. mod de 6,6 pct. fra 2018, er der udsigt til en dæmpet olieefterspørgsel ifølge Reuters. Det tidligere vækstmål fra 2018 var i forvejen det laveste i årtier.
Ydeevnen på råolie er forhøjet, som blandt andet ses ved USA's rekordhøje olieproduktion, som nåede over 12 mio. tønder om dagen i februar, og ydeevnen har konsekvenser for væksten på efterspørgslen.
"2018 var det svageste vækstår på (råvare-)efterspørgslen siden 2011," siger Bank of America Merrill Lynch, ifølge Reuters.
Oliemarkedet og priserne støttes samtidig af olieorganisationen Opec's tiltag om en nedskæring i forsyningen med omkring 1,2 mio. tønder om dagen.
Organisationen har til april skulle beslutte om det tilbageholdte udbud skal fortsætte, men Opec-kilder fortæller denne uge, ifølge Reuters, at beslutningen sandsynligvis udsættes til juni og nedskæringerne vil fortsætte indtil da.