EnergiWatch

Norges oliefond tabte milliarder i 2018

Den norske oliefond mistede 370 mia. kr. sidste år, men det hele er vundet tilbage igen på få måneder ifølge fondens chef.

Sidste års markedsuro ramte Norges oliefond særdeles hårdt og resulterede i et tab på 6,1 pct., svarende til 372 mia. kr. på dens investeringer - det største tab siden finanskrisen ramte i 2008. Samlet endte markedsværdien på 8.256 mia. norske kr. mod 8.488 mia. norske kr. i 2017. Det skriver Berlingske.

Det største tab var på aktier, der faldt samlet med 9,5 pct., bl.a på grund af investeringer i Facebook, farmacirksomheden Bayer og bryggeriselskabet Anheuser-Busch InBev. Modsat blev tabet afbødet af bl.a. ejendomsinvesteringer, der gav et afkast på 7,5 pct., viser årsregnskabet.

"Fondens afkast i 2018 var det næstlaveste siden 1998. Fondens aktieallokering er steget over tid, og afkastet på aktier er derfor vigtigere for fondens samlede præstation, end det har været i tidligere år," skriver fonden i årsrapporten, oplyser Berlingske.

Til gengæld har fondens chef Yngve Slyngstad under et pressemøde onsdag meddelt, at 2018-tabet allerede er vundet tilbage igen i løbet af de første to måneder af 2019, bl.a. takket være investeringer i aktier, skriver Berlingske.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere