EnergiWatch

Oliepriser stiger efter et fald i USA's olielagre

Oliepriserne stiger, efter en rapport viser et fald i de amerikanske olielagre, samtidig med at olieorganisationen Opec fastholder sin politik om et reduceret råolieudbud.

Foto: /Ritzau Finans/AP/Jacob Ford

Den amerikanske WTI-olie handles onsdag morgen i 55,96 dollar mod 55,59 dollar tirsdag eftermiddag. En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster samtidig 65,64 dollar mod 65,27 dollar tirsdag eftermiddag.

Organisationen American Petroleum Institute, API, har estimeret i en rapport tirsdag, at olielagrene er faldet med 4,2 mio. tønder i forrige uge, til 444,3 mio. tønder. Officielle data vil ifølge Reuters blive udgivet fra API onsdag.

Oliemarkedet har samtidig fortsat modtaget støtte i form af Opecs tiltag, om at sænke det globale olieudbud, for at undgå overforsyning og booste markedspriserne. I slutningen af 2018 besluttede Opec, samt ikke-producerende lande som Rusland, at reducere forsyningen med 1,2 mio. tønder om dagen.

Organisationen har indikeret, at trods den amerikanske præsidents, Donald Trumps, indsats for at få stoppet tiltaget, vil Opec fortsætte med at skære i produktionen.

"Råolien er steget på det seneste, ikke på grund af en stærk vækst og en stigende efterspørgsel, men primært på grund af politisk organiseret reduktion i olieproduktionen fra Opec og deres venner," siger Ole Hansen, der er chef for råvarestrategi i Saxo Bank, til Reuters.

"Opec og de ikke-producerende landes reducerede udbud har (...) indtil videre ikke kunne sætte de stramme rammer, som der er brug for, hvis man skal kunne støtte et vedvarende opsving," vurderer Ole Hansen ifølge Reuters.

Maersk Drilling-chef: Skal hjælpe olieselskaber med at skabe mere værdi

BP's topchef: 50-70 dollars er et stabilt leje for olieprisen 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs