EnergiWatch

Produktionsnedskæringer og sanktioner hæver oliepriserne

Priserne på den europæiske referenceolie, Brent, og den amerikanske WTI-olie stiger tirsdag morgen.

Foto: /ritzau/AP/Andrew Milligan/

Produktionsnedskæringer fra Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, samt amerikanske sanktioner mod Irans og Venezuelas olieeksport får olieprisen til at stige.

Analytikere peger på Opecs januar-aftale om en produktionsnedsættelse på 1,2 mio. tønder om dagen som en del af forklaringen på tirsdagens prishop. Energiminister i De Forenede Arabiske Emirater, Suhail Al Mazrouei, udtalte mandag til Reuters, at det ventes, at oliemarkedet når i mål med nedskæringerne allerede i første kvartal af 2019.

Dertil har amerikanske sanktioner mod den iranske og venezuelanske eksport yderligere begrænset det globale udbud. Venezuelas eksport er faldet fra 1,34 mio. tønder om dagen til 680.000 tønder om dagen, hvilket har fået landets præsident, Nicolas Maduro, til at søge opbakning fra Opec.

"Vores land håber at modtage den fulde support fra de andre Opec-medlemslande i vores nuværende kamp mod den illegale og arbitrære indtrængen fra USA i Venezuelas interne forhold," skrev Nicolas Maduro mandag i et brev til Opec.

Oliepriserne understøttes også fortsat af bekymringer om udeblivelsen af en handelsaftale mellem USA og Kina, der vejer tungt på de globale vækstudsigter.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 62,00 dollar mod 61,24 dollar mandag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 52,78 dollar mod 52,41 dollar mandag eftermiddag.

Vækstfrygt presser oliepriserne

Aker BP venter mere vækst efter fremgang i 2018

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere