EnergiWatch

Opec søger formel pagt mellem oliekartellet og Rusland

Oliepriserne fortsætter sin marignale stigning, mens Opec vil indlede en alliance med Rusland for at styre oliemarkedet.

Foto: Ritzau Scanpix/Claus Bonnerup.

Saudi-Arabien og andre nationer i Den Persiske Golf foreslår et formelt partnerskab med en gruppe på ti nationer ledet af Rusland i et forsøg på at styre det globale oliemarked

Det skriver The Wall Street Journal.

Sådan en alliance kan potentielt lægge en nedre grænse for oliepriserne, som vil være i strid med præsident Donald Trumps mål om at sænke oliepriserne for amerikanske forbrugere før det amerikanske præsidentvalg næste år.

Tilgengæld vil det på sigt kunne gavne den stigende amerikanske olieindustri.

Opecs forslag vil formalisere aftalen mellem organisationen og gruppen, der er ledet af Rusland. De to grupper har haft et tiltagende samarbejde de seneste år.

Iran og andre olieproducerende lande er dog midlertidig imod et tættere samarbejde, da de frygter, at det vil blive domineret af Saudi-Arabien og Rusland, som er de to største olieeksportører.

De to grupper skal mødes i løbet af uge otte i Wien for at diskutere forslaget nærmere.

Oliepriserne forstætter stigning

Oliepriserne fortsætter den marginale stigning, da vedvarende bekymringer omkring de økonomiske udsigter for den globale økonomi begrænser opsvinget.

Ifølge Reuters modregner bekymringerne omkring den globale økonomi, som den seneste tid har påvirket markedet, stigningen, som var forventet at komme i forbindelse med stramningen af den globale olieforsyning.

På grund af et nervøst marked, var handlerne i høj grad fokuseret på præsident Donald Trumps åbningstale for Kongressen i går, da negative kommentarer omkring en fremtidig handelsaftale med Kina vil få en negativ effekt på oliepriserne, i takt med at efterspørgslen også vil blive lavere, hvis den globale vækst fortsætter med at blive nedjusteret.

De amerikanske sanktioner mod Venezuela har derimod haft en positiv effekt på oliepriserne, da det bidrog til at begrænse den globale olieforsyning.

Opec aftalte sammen med organisationens allierede at skære i olieproduktionen fra januar for at imødekomme væksten i olieforsyningerne.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 61,98 dollar mod 62,64 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 53,68 dollar mod 54,47 dollar tirsdag eftermiddag.

Aker BP venter mere vækst efter fremgang i 2018

Højere priser løftede Equinor i 2018

Mere fra EnergiWatch

Vestas bekræfter at stjålet data er delt

Data fra mølleproducentens it-systemer er blevet stjålet og tilbudt til tredjepart, meddeler Vestas, der "har grund til at tro", at det primært handler om interne informationer. Vi har ikke ladet os afpresse, fastslår topchef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs