EnergiWatch

Oliepriserne bliver presset af kinesiske bekymringer

Håb om en handelsaftale mellem USA og Kina samtidig med nye bekymringer omkring Kinas aftagende økonomi holder oliepriserne på et lavt niveau fredag.

Foto: /ritzaui/AP/Hasan Jamal

Præsident Donald Trump oplyste torsdag, at han snart vil mødes med den kinesiske præsident, Xi Jinping, og forsøge at indgå en omfattende handelsaftale.

Det giver en vis ro til olieprisen, men ifølge Reuters bliver priserne dog stadig tynget ned fredag, efter at en undersøgelse viste, at Kinas fabriksaktivitet i januar havde haft det største fald i tre år. Det forstærkede frygten om at verdenens anden største økonomi er på vej mod mørkere tider.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 60,97 dollar mod 62,21 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 53,85 dollar mod 55,21 dollar torsdag eftermiddag.

 

USA's sanktioner mod Venezuela får oliepriserne marginalt op 

Storbank ligner sejrsherre i OW-sager 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs