EnergiWatch

Oliepriser kravler lidt op tirsdag efter fald mandag aften

Oliepriserne faldt lidt tilbage mandag aften, men har stabiliseret sig tirsdag morgen

/Ritzau Finans/AP/Jacob Ford
Foto: /Ritzau Finans/AP/Jacob Ford

Oliemarkedet finder blandt andet støtte i skriverier i Wall Street Journal om, at Saudi-Arabien planlægger at skære eksporten af råolie til omkring 7,1 mio. tønder om dagen ved udgangen af januar.

Det vil være en nedskæring af eksporten på op til 800.000 tønder om dagen fra niveauerne i november og sker i et håb om at kunne løfte olieprisen til 80 dollar per tønde, skriver erhvervsavisen.

Organisationen af Olieeksporterende lande, Opec, forsøger ifølge Reuters at tøjle en stigning i det globale udbud, der særligt er drevet af USA, hvor produktionen passerede 11 mio. tønder om dagen i 2018.

Der er på markedet også stor fokus på handelsforhandlingerne mellem USA og Kina.

Den amerikanske handelsminister, Wilbur Ross, sagde mandag ifølge Reuters, at myndighederne i Beijing og Washington kan nå en aftale, som "vi kan leve med".

Håbet om en aftale har tirsdag også givet anledning til en positiv stemning på de asiatiske aktiebørser.

En tønde af den europæiske referenceolie, brent, er tirsdag morgen steget 0,2 pct. fra sin seneste lukning til 57,45 dollar, men siden dansk børslukketid mandag kl. 17 er prisen dog faldet fra niveauet 58,75 dollar.

Den amerikanske WTI-olie stiger samtidig 0,2 pct. fra mandagens lukkeniveau til 48,63 dollar, men set i forhold til prisen ved dansk børslukketid er den faldet fra 49,66 dollar.

Signaler om Fed-fleksibilitet løfter WTI-olien

Minister trækkes i samråd om hemmelige Maersk-papirer

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere