EnergiWatch

Mærsk vil være CO2-neutral i 2050

Transportgiganten Mærsk forpligter sig til at skære voldsomt ned på forbruget af fossile brændstoffer.

Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix

Fra 2050 vil Mærsk være CO2-neutral.

Sådan lyder målsætningen fra den danske gigant, der transporterer næsten hver femte container på verdenshavene.

For at nå målet er det ifølge Mærsk nødvendigt, at der i 2030 findes skibe, der ikke udleder C02 og samtidig er til at betale.

Mærsk håber med den nye målsætning at sætte skub på en udvikling i branchen.

Der skal udvikles ny teknologi, der erstatter de nuværende løsninger, som er afhængig af olie. Det gælder for alt fra værfter til producenter af motorer.

"De næste fem-ti år bliver afgørende. Vi vil investere betydelige ressourcer i innovation og flådeteknologi, der skal udvikle og forbedre den tekniske og økonomiske bæredygtighed af fossilfrie løsninger," siger Søren Toft, der er driftsdirektør hos Mærsk, i en pressemeddelelse.

Søren Toft påpeger, at en af udfordringerne er rækkevidden af batterier, og at et skib - modsat for eksempel en elbil - ikke lige kan køre ind til siden og blive ladet op.

Han mener, at det er afgørende at få sat fokus på området netop nu, fordi et skib typisk har en levetid på 20-25 år.

Mærsk oplyser, at det gennem de seneste fire år har investeret omkring 6,5 milliarder kroner i at udvikle energieffektive løsninger og har flere end 50 ingeniører beskæftiget på området.

Rederier står samlet set for at transportere 80 procent af alle varer i den globale handel. Mærsk har 639 skibe, der sejler i stort set alle afkroge af verden.

Mærsk har ifølge sin egen opgørelse reduceret sin udledning af CO2 med 46 procent siden 2007. Det er omtrent ni procent mere end industrien generelt.

FN's organisation for søfart, IMO, satte tidligere i år et mål om, at branchen skal halvere sin C02-udledning inden 2050.

Maersk Supply Service finder ny finansdirektør hos søsterselskab

Mærsk-familiens nye milliardsatsning i varmt vand på vippen

Ny gennemgang af Kammeradvokatens hemmelige Mærsk-papirer

Forsiden lige nu

Potentielt MHI Vestas-projekt vokser med 2,2 GW

Med partnere fra olieindustrien begynder verdens største havmølleprojekt at antage nærmere form. MHI Vestas er udpeget til at levere blandt andet 12 MW-møller til projektet, der nu lyder på 3,4 gigawatt.

Vestas efterlyser national teststrategi

Behovet for at få testet vindmøller bliver stadig større, men det bliver stadig mere vanskeligt at få lov til at gøre i Danmark, konstaterer mølleproducenten.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere