EnergiWatch

BP starter massiv ny produktion i Nordsøen

Det britiske energiselskab BP har startet produktionen fra en af Storbritanniens største nyetablerede oliefelter i årtier.

Foto: Aker BP ASA, Pressefoto

Det britiske energiselskab BP har startet produktionen fra en af Storbritanniens største nyetablerede oliefelter i årtier. Selskabet har dermed færdiggjort et syvårigt investeringsprojekt på flere mia. dollar.

Det skriver Wall Street Journal.

Projektet, der er døbt Clair Ridge project, er lokaliseret i Nordsøen og ventes at styrke Storbritanniens oliesektor med yderligere 120.000 tønder olie om dagen. Dermed udgør den nyopstartede produktion det seneste tegn på en mindre renæssance i regionens olieindustri.

Med den seneste tilføjelse har BP startet seks nye projekter i år, og dermed er energiselskabet, ifølge Wall Street Journal, på vej tilbage mod væksttider efter uheldet i den mexicanske golf i 2010, som kostede selskabet flere mia. dollars og en massiv produktionsnedsættelse. Med en produktionsforøgelse på 3 pct. sammenlignet med 2017 nærmer BP sig sin ambition om at genvinde sin tidligere størrelse.

Clair Ridge-projektet er designet til at løbe i 40 år, og BP overvejer i øjeblikket, ifølge Wall Street Journal, potentialet for endnu et projekt i området for at øge produktionen yderligere.

BP slår endnu en gang sig selv i tredje kvartal

Equinor fremviser største overskud i fire år 

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs