EnergiWatch

Rusland og Saudi-Arabien uenige om olieproduktion

Saudi-Arabien ønsker at nedsætte råolieproduktionen, mens Rusland mener, at overskuddet i produktionen ikke vil vare ved.

Foto: ritzau/Vahid Salemi/AP

To af verdens største olieproducenter Saudi-Arabien og Rusland er uenige om olieproduktionen. Saudi-Arabien ønsker at nedsætte råolieproduktionen, mens Rusland mener, at overskuddet i produktionen ikke vil vare ved.

Det skriver Financial Times.

Den saudiarabiske energiminister, Khalid al-Falih, sagde søndag, at det statsejede energiselskab Saudi Aramco vil producere 500.000 færre tønder olie om dagen i december på grund af lavere efterspørgsel.

"Antallet af tønder i december er 500.000 mindre end i november. Vi ser en indsnævring ved årets udgang," sagde Khalid al-Falih før Opec-mødet i Abu Dhabi ifølge Financial Times.

Saudi-Arabiens målsætning om at øge olieproduktionen med 1 mio. tønder om dagen kommer efter pres fra den amerikanske præsident, Donald Trump, som rådede Opec til at kompensere for tabte af den iranske olieproduktion som følge af de amerikanske sanktioner mod Irans olieeksport.

Rusland, der normalt samarbejder med Saudi-Arabien om at opretholde markedsbalancen, mener derimod, at der ikke er tydelige nok tegn på, at markedet vil blive oversvømmet næste år og peger i stedet på sæsonbestemte faktorer.

Kilder med kendskab til Ruslands produktionspolitik fortalte sidste uge til Financial Times, at landets olieproducenter sigter efter en produktionsforøgelse på 300.000 tønder om dagen.

Nedsat saudiarabisk olieproduktion løfter oliepriserne

Opec overvejer at skrue ned for hanerne 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs