EnergiWatch

Maersk Drilling og Microsoft går ind i nyt digitalt samarbejde

Maersk Drilling og it-giganten Microsoft har indgået et nyt samarbejde om augmented reality, skriver Børsen.

Augmented reality eller mixed reality bliver nu en del af hverdagen i Maersk Drilling.

Det sker i et samarbejde med Microsoft om at bruge teknologien til arbejdet på borerigge, hvor for eksempel et par briller med augmented reality teknologi kan være med til at sende data tilbage til land, hvor man så kan følge med i arbejdet på platformen. Det skriver Børsen.

"Det er en nemmere og mere skånsom måde at arbejde på for vores ansatte, der samtidig øger effektiviteten. Men vi har også store forventninger til det på kundesiden. De får nemlig mulighed for i realtid at følge med i, hvad der sker ude på boreriggene," siger Marika Reis, innovationschef i Maersk Drilling, til avisen.

Maersk Drilling er det sidste af selskaberne i Maersk, der mangler at blive solgt fra efter den planlagte omskabelse af selskabet, der gik i gang i 2016.

Maersk Drilling udpeget som fast leverandør

Arbejdsløs Maersk Drilling-rig tæt på ny kontrakt 

Mere fra EnergiWatch

Ny dansk udvikler har 11 GW havvind klar fra start

Profiler fra European Energy, Ørsted og Centria går sammen om nyt selskab, der vil lave hele pakken fra sol, land- og havvind til trading. Der er et hul i markedet til os lige nu – om fem år ville det være lukket, fastslår direktør.

Bank vurderer at Esvagt er tæt på syv mia kr værd efter ejerskifte

Ifølge DNB Markets har Esvagt en anslået værdi på næsten syv mia. kr., efter at 3i Infrastructure midt i en salgsproces valgte at købe resten af offshore- og vindrederiet. "Vi blev overraskede, men positivt overraskede," siger Peter Lytzen, CEO i Esvagt til ShippingWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs