EnergiWatch

Olieselskaber vil pumpe over 280 mia kr i Nordsøen

Nye tal fra analysehuset Global Data peger på, at olieselskaber vil investere 43,1 mia. dollars i nye olie- og gasprojekter i Nordsøen frem til 2025.

Foto: Foto: Harald Petersen/Equinor

Olieselskaber planlægger at investere 43,1 mia. dollars, ca. 282 mia. kr., i nye projekter Nordsøen i de kommende år frem til 2025. Det viser nye tal, som analysehuset Global Data offentliggør torsdag.

Statsejede norske Equinor indtager som det største operatørselskab i Nordsøen flest planlagte og offentliggjorte projekter.

Global Datas seneste rapport, H2 2018 Production and Capital Expenditure Outlook for Key Planned Upstream Projects in the North Sea, viser, at i alt 67 olie- og naturgasprojekter i de fire lande, der opererer i Nordsøen, forventes i drift i perioden 2018-2025.

"De vigtigste projekter i Nordsøen forventes at bidrage med godt 1,3 mio tønder råolie og kondensater om dagen og ligeledes godt 1,9 mio. producerede kubikfod naturgas om dagen," siger energianalytiker Jonathan Markham, Global Data.

Målt på landene omkring Nordsøen har briterne 11 planlagte olie- og gasprojekter efterfulgt af Norge og Holland med henholdsvis otte og to projekter.

Storbritannien ligger også i front målt i annoncerede projekter med 25 efterfulgt af Norge med 18 og Holland med to.

Total sælger ud af Maersks tidligere oliefelter 

Noreco øjner flere opkøb i Nordeuropa efter dansk debut 

Noreco køber Shells forretning i Nordsøen 

Rigselskaber tror på bedring i 2020 

 

Mere fra EnergiWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 368 britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Vestas vælger tysk logistikpartner i Nordamerika

Den danske vindmølleproducent, der fra årsskiftet skifter DSV ud med Mærsk som primær logistikpartner, får fremover distribueret komponenter og reservedele i Nordamerika af en tysk logistikvirksomhed.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs