EnergiWatch

Strid om forsvunden journalist sender oliepriserne til vejrs

Sydkoreas stop for import af iransk olie samt den forsvudne saudiarabiske journalist får olieprisen til at stige.

Foto: Ritzau Scanpix/Claus Bonnerup.

Oliepriserne stiger i kølvandet af geopolitiske stridigheder over den forsvundne saudiarabiske journalist, Jamal Khashoggi, samt ny data, der viser, at Sydkorea har stoppet importen af iransk olie op til fornyede amerikanske sanktioner.

Søndag udtalte Saudi-Arabien i lokalt stats-tv, at kongeriget vil gengælde andre landes eventuelle sanktioner i forbindelse med sagen om den saudiarabiske journalist og regimekritiker, Jamal Khashoggi.

Jamal Khashoggi har været forsvundet siden 2. oktober, hvilket har ført til amerikansk pres mod oliestaten, da Washington beskylder regimet for at være involveret i journalistens forsvinden.

Udmeldingen førte til skarpe stigninger i oliepriserne, Saudi-Arabien er verdens stæørste olieproducent, mandag morgen, hvor en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, er steget til 84,41 dollar fra 80,38 dollar fredag eftermiddag, mens den amerikanske WTI-olie handles i 72,09 dollar mod 71,41 dollar fredag eftermiddag.

Nye data, der viser, at Sydkorea for første gang i seks år valgte ikke at importere olie fra Iran i september på virker også, skriver Reuters.

Washington-tænketank: Europas grønne udbygning bør udløse nej til Nord Stream 2

Ineos fyrer igen i Danmark

Mere fra EnergiWatch

Vestas bekræfter at stjålet data er delt

Data fra mølleproducentens it-systemer er blevet stjålet og tilbudt til tredjepart, meddeler Vestas, der "har grund til at tro", at det primært handler om interne informationer. Vi har ikke ladet os afpresse, fastslår topchef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs