EnergiWatch

Oliepriserne står over for største todages fald siden juli

Sammenfaldende med faldet på verdens børsmarkeder er olieprisen faldet markant.

Foto: Ritzau Scanpix/Claus Bonnerup.

Oliepriserne falder torsdag morgen oven på en begivenhedsrig dag på de amerikanske aktiemarkeder. Priserne kan være på vej mod det største todages fald siden juli.

Mens handelsstridighederne mellem USA og Kina eskalerer, falder investorernes appetit for aktier. S&P 500-indekset oplevede i går det største fald siden februar, mens Nasdaq-indekset havde sin værste dag i syv år, skriver Bloomberg.

Det har spredt sig til oliemarkederne, hvor en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, er faldet til 81,46 fra 83,74 dollar per tønde onsdag eftermiddag, mens WTI-olien torsdag morgen handles for 71,87 dollar sammenlignet med 73,55 dollar onsdag eftermiddag.

"Det er et typisk følgefænomen. Olien er blevet ramt af det omfattende frasalg af aktier med høj risiko, efter at den intensiverende handelsstrid har ført til bekymringer for en svag global efterspørgsel," siger Will Yun, der er råvareanalytiker i Hyundai Futures, til Bloomberg.

Ifølge Will Yun ville oliemarkedet sandsynligvis have opretholdt dets momentum med vedvarende udbudsrisiko, hvis det ikke var for handelsstridighederne.

Oliepriserne nåede et fireårigt højdepunkt tidligere på måneden, der var støttet af udsigten til amerikanske sanktioner mod Opecs tredjestørste producent, Iran.

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere