EnergiWatch

Saudi-Arabiens kronprins lover Aramco-notering i 2021

Der er ikke hold i rygterne om en aflysning af børsnoteringen af olieselskabet Aramco, siger Saudi-Arabiens kronprins til Bloomberg. Han lover en notering inden 2021 og vurderer, at værdien kommer over 2000 mia. dollars.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/Francois Mori

Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman, holder fast i planerne om en forestående børsnotering af den statsejede oliegigant Aramco og venter nu, at det bliver en realitet i 2021.

Han holder samtidig fast i sin vurdering af, at selskabet ved børsnoteringen vil få en værdi af mere end 2000 mia. dollar.

Det skriver Bloomberg News, efter at der for nylig ellers var forlydender om, at børsnoteringsplanerne var blevet droppet.

Rygterne om en aflysning var imidlertid falske, lyder det nu fra bin Salman.

"Jeg tror på sent 2020, tidligt i 2021," sagde den 33-årige kronprins ifølge Bloomberg News om timingen for børsnoteringen.

I forhold til værdisætningen sagde han endvidere, at:

"Investorerne kommer til at afgøre prisen på dagen. Jeg tror det vil være over 2000 mia. dollar. For det vil blive enormt."

Projektet med en børsnotering blev annonceret første gang i 2016 som led i prinsens 2030-planer for en modernisering af den saudiarabiske økonomi.

Gentagne gange har embedsmænd givet udtryk for, at børsnoteringen havde kurs mod at blive gennemført i 2018, men det blev tidligere i år udskudt til 2019.

Siden blev projektet ifølge Bloomberg News helt sat på pause, og selskabet startede i stedet forhandlinger om at købe aktiemajoriteten i den petrokemiske virksomhed Sabic i en potentiel handel til 70 mia. dollar.

Børsnotering af Aramco er lagt på hylden

Stigende tvivl om Aramco-børsnotering bliver til noget

Mere fra EnergiWatch

Fabrikker lukker på grund af høje energipriser

Stigende energipriser tvinger nu producenter af gødning og stål til at lukke fabrikker. Sværvægteren Yara lukker en række europæiske fabrikker, hvilket sender et klart signal om, at der er udsigt til voldsomme prisstigninger på gødning.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs