EnergiWatch

Olieprisstigning sætter asiatiske økonomier under pres

Særligt Indien og Indonesien bliver klemt af olieprisens fireårige højdepunkt.

Stigningen i olieprisen til et fireårig højdepunkt gør ondt på de største asiatiske olieimportører, der allerede kæmper med svækkede valutaer.

Det skriver Financial Times.

Indien er specielt hårdt ramt. Det er verdens fjerdestørste olieimportør, der i forvejen kæmper med en faldende valuta, rupi, og et kæmpe betalingsbalanceunderskud, som hovedsageligt bliver finansieret af udenlandsk kapital.

Stigende amerikanske rentesatser gør det sværere for nye markeder at tiltrække udenlandske investorer, samtidig med at de høje oliepriser presser importpriserne op.

Den indiske rubi har været rekordlav de seneste uger, og valutaen kom torsdag ned på sit laveste nogensinde, hvor 73,76 indiske rupi svarede til en amerikansk dollar.

"Den indiske rupi har nået bunden, og problemet er, at olieprisen presser importpriserne endnu højere op, og samtidig medfører et endnu større underskud på betalingsbalancen," siger Prakash Sakpal, der er økonom hos ING, til Financial Times.

Den indonesiske valuta, rupiah, har også taget et dyk ned til sit laveste i to årtier og rammer nu 15,175 rupiah per dollar. Det er det laveste siden den asiatiske finanskrise.

Investorer regner med oliepris på over 100 dollar Dansk vindindustri skruer op på indisk kæmpemarked Konsulentfirma: Kendte markeder i Europa vil fortsat drive væksten i havvind Statkraft køber britiske vindmølleprojekter Vestas har fart på med ordreannonceringer 

Mere fra EnergiWatch

Fabrikker lukker på grund af høje energipriser

Stigende energipriser tvinger nu producenter af gødning og stål til at lukke fabrikker. Sværvægteren Yara lukker en række europæiske fabrikker, hvilket sender et klart signal om, at der er udsigt til voldsomme prisstigninger på gødning.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs