EnergiWatch

Opec venter stigende olieproduktion over de næste fem år

Opec venter, at den globale efterspørgsel på olie vil ligge på knap 112 mio. tønder olie om dagen i år 2040, hvor det daglige forbrug i dag udgør næsten 100 mio. tønder.

Foto: Ritzau Scanpix/AP/DAVE MARTIN

Den globale olieproduktion ventes at nå nye højder over de næste fem år.

Det fremgår det af Opecs årsrapport.

Det skriver The Guardian.

Opec venter, at den globale efterspørgsel på olie vil ligge på knap 112 mio. tønder olie om dagen i år 2040, hvor det daglige forbrug i dag udgør næsten 100 mio. tønder.

Det er i transportsektoren, at en stor del af det øgede forbrug skal findes. I forventningerne lyder det, at flyselskaber vil øge deres forbrug af olie i perioden frem til 2040 med et stigende forbrug på 2,2 pct. om året i gennemsnit.

Den største forøgelse i forbrug ligger dog i landtransport, hvor det forventes at antallet af biler på verdensplan vil stige fra 1,1 mia. biler til 2,4 mia. i 2040. Af de 2,4 mia. biler forventes det, at mindst 320 mio. af bilerne og op mod 720 mio. vil være elektriske - alt afhængigt af hvor meget medvind, markedet for elektriske biler får.

Skulle de øvre forventninger til elektriske biler holde stik, vurderer Opec i årsrapporten, at efterspørgslen på olie vil falde til 109 mio. tønder olie om dagen mod 111,7 mio. tønder.

Opec undlader i årsrapporten at komme med forventninger til de fremtidige oliepriser, mens bilister ikke regner med at se prislettelser. Tidligere på måneden advarede det amerikanske energiministerium, EIA, om risikoen for, at oliepriserne fortsat vil stige.

IEA vender på en tallerken og tror nu på stigende oliepris 

Oliepriserne falder på grund af eskalerende handelskrig

Stigende oliepris løfter olieselskaber med milliarder 

 

 

Mere fra EnergiWatch

OK køber varmevirksomhed

Fra 1. november bliver Dansk Varme Service en del af OK-koncernen, som vil styrke sit fokus på det voksende marked.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs