EnergiWatch

Faldende olielagre og Opec-rygter løfter oliepriserne

Olieprisen stiger efter faldende lagre og tegn på, at Opec ikke vil øge olieproduktionen.

Foto: Nabil al-Jurani

Oliepriserne på både den europæiske referenceolie, Brent, og den amerikanske WTI-olie stiger torsdag. Det skyldes faldende amerikanske olielagre og tegn fra Opec, der viser, at organisationen ikke vil øge olieproduktionen trods en faldende iransk produktion.

De amerikanske olielagre falder for femte uge i træk, sagde det amerikanske energiministerium, EIA, onsdag ifølge Reuters, der også fortæller, at benzinlagrene også sænkes af en overraskende stor efterspørgsel.

Olielagrene er faldet med 2,1 mio. tønder mod et forventet fald på 2,7 mio. tønder, viser tal fra EIA.

I American Petroleum Institutes, API's, ugentlige undersøgelse, der blev offentliggjort tirsdag, fremgik det, at de amerikanske olielagre ville stige med 1,2 mio. tønder sidste uge.

"De risikolystne investorer har fået styringen igen, og endnu mere efter at investorer udviste stor modstand over for undersøgelsen fra API," siger Stephen Innes, der er chefinvestor i OANDA, til Reuters.

De amerikanske sanktioner mod Irans olieeksport bliver aktuelle den 4. november, og flere købere er ifølge Reuters allerede begyndt at begrænse køb fra Iran.

Opec og andre olieproducerende lande - heriblandt Rusland - holdt søndag møde i Algeriet for at diskutere, hvordan produktionsforøgelser iblandt landene skulle fordeles for at udligne den faldende iranske produktion.

Kilder fra Opec fortæller Reuters, at der i øjeblikket ingen planer er for at hæve produktionen som følge af den iranske produktion, og at mødet omhandlede en allerede aftalt produktionsforøgelse landene imellem.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 79,68 dollar mod 79,23 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig 71,68 dollar mod 70,78 dollar onsdag eftermiddag.

Petrobras giver Aker Solutions trecifret mio-kontrakt i Brasilien

Verden bruger nu mere end 100.000.000 tdr. olie i døgnet

Mere fra EnergiWatch

Ny dansk udvikler har 11 GW havvind klar fra start

Profiler fra European Energy, Ørsted og Centria går sammen om nyt selskab, der vil lave hele pakken fra sol, land- og havvind til trading. Der er et hul i markedet til os lige nu – om fem år ville det være lukket, fastslår direktør.

Bank vurderer at Esvagt er tæt på syv mia kr værd efter ejerskifte

Ifølge DNB Markets har Esvagt en anslået værdi på næsten syv mia. kr., efter at 3i Infrastructure midt i en salgsproces valgte at købe resten af offshore- og vindrederiet. "Vi blev overraskede, men positivt overraskede," siger Peter Lytzen, CEO i Esvagt til ShippingWatch.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs