EnergiWatch

Råvarer: Oliepriserne stiger mens investorer venter på Iran-sanktioner

Priserne på både den europæiske referenceolie, Brent, og den amerikanske WTI-olie stiger.

Foto: Ritzau Scanpix/Claus Bonnerup.

Mandagens stigninger i oliepriserne skyldes en nedskæring i amerikanske olierigge samt USA's sanktioner mod Iran, der træder i kraft i november. Der er tale om to olierigge, der er blevet skåret fra, viste opgørelsen fra Baker Hughes fredag ifølge Reuters.

Antallet af amerikanske olierigge er således faldet til 860. Olieprisen understøttes ligeledes af USA's kommende sanktioner mod Irans olieeksport. Som resultat af det er store importører af iransk olie som Indien, Japan og Sydkorea begyndt at skære ned på olieimport fra Iran, fortæller energikonsulentselskabet FGE til Reuters.

"Regeringer kan være store i munden. De kan sige, at de vil sige fra over for Trump og/eller søge om dispensation. Generelt set har de selskaber, vi har talt med, sagt, at de ikke vil risikere det," skriver FGE i et notat ifølge Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 77,30 dollar mod 75,96 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 68,17 dollar mod 67,08 dollar fredag eftermiddag.

Ny norsk olieminister: Olie og klimamål kan gå hånd i hånd Her er mega-investors nye krav til shipping og offshore Analytikere vil have flere norske offshoreskibe på land Irans olieeksport tager nyt dyk efter Trumps sanktioner

Mere fra EnergiWatch

Vestas bekræfter at stjålet data er delt

Data fra mølleproducentens it-systemer er blevet stjålet og tilbudt til tredjepart, meddeler Vestas, der "har grund til at tro", at det primært handler om interne informationer. Vi har ikke ladet os afpresse, fastslår topchef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs