EnergiWatch

Atlantic Petroleum venter fortsat på omsætning

Olieselskabets regnskab for andet kvartal viser, at selskabet ikke forventer at tjene penge i 2018. Fokus er på omkostningsstyring, siger topchefen.

Foto: Atlantic petroleum / PR

Det færøske olie- og gasselskab Atlantic Petroleum leverede en omsætning på et rundt nul i regnskabet for andet kvartal. I samme periode sidste år var omsætningen på 6,7 mio. kr.

Omsætning fra Orlando-oliefeltet forventer selskabet ikke at se skyggen af før starten af 2019, og det forventer af samme grund fortsat ikke et overskud i 2018, viser regnskabet for andet kvartal, som blev offentliggjort fredag eftermiddag.

Selskabet solgte sin andel i Orlando-oliefeltet i havet nordøst for Storbritannien i maj sidste år, hvor aftalen lyder på, at Atlantic har ret til at modtage 2 pct. af omsætningen fra de første 5 mio. tønder olie fra Orlando, hvorefter andelen stiger til 4,35 pct. af al produktion derefter.

Olieselskabet præsenterede i kvartalet et underskud på minus 0,7 mio. kr. mod et plus på 1,1 mio. i samme periode sidste år.

"Stabilitetsplanen, som blev annonceret i slutningen af første kvartal 2018 er opretholdt, og der vil være prioriteret fokus på omkostningsstyring, som er tilpasset selskabets økonomiske støtte," siger adm. direktør Graeme Fawcett i forbindelse med regnskab.

Bankgælden er skrumpet til 53 mio. kr. fra 68 mio. kr. samme periode sidste år. for halvåret.

Atlantic Petroleum leverer underskud og nedjusterer

Stort underskud sender Atlantic Petroleums egenkapital til bunds

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs