EnergiWatch

Stigende oliepriser efter fald i Venezuelas olielagre

Amerikanske sanktioner rettet mod den iranske olieeksport og faldende lagre i Venezuela sender olieprisen op.

Foto: Nabil al-Jurani

Priserne på både den europæiske referenceolie, Brent, og den amerikanske WTI-olie stiger. Det skyldes faldende venezuelanske olielagre og kommende amerikanske sanktioner rettet mod den iranske olieeksport.

Med de drastisk faldende olielagre i Venezuela og sanktionerne mod Irans olieeksport forventes det i august ifølge Reuters, at den europæiske referenceolie, Brent, vil stige med 4 pct., og den amerikanske WTI-olie vil stige med 2 pct.

Samtidig advarer analytikere om, at USA's fortsatte handelskrig med blandt andet Kina og EU kan hæmme den økonomiske vækst og dermed også olieefterspørgslen.

"Man må tænke over, om olien kan bære disse priser i en verden, hvor præsident Trump udfordrer både EU og Kina på samme tid. Hvis handelskrigen eskalerer igen, er spørgsmålet, om investorer vil være bekymrede over global vækst og olieefterspørgslen," siger Greg McKenna, der er chefmarkedsstrateg hos Axitrader, til Reuters.

Det forventes, at den amerikanske præsident atter vil pålægge importafgifter på kinesiske varer - denne gang for 200 mia. dollar - svarende til 1275,5 mia. kr. Importafgifterne forventes offentliggjort ved udgangen af næste uge, skriver flere nyhedsmedier ifølge Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 77,69 dollar mod 77,53 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 70,24 dollar mod 69,78 dollar torsdag eftermiddag.

Kapitalfond køber Falcks offshoreafdeling

Equinor fremlægger nye planer for den norske sokkel

Mere fra EnergiWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 368 britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Vestas vælger tysk logistikpartner i Nordamerika

Den danske vindmølleproducent, der fra årsskiftet skifter DSV ud med Mærsk som primær logistikpartner, får fremover distribueret komponenter og reservedele i Nordamerika af en tysk logistikvirksomhed.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs