EnergiWatch

Oliepriser stiger på grund af frygt for forsyningssvigt

Den europæiske referenceolie, Brent, er steget med 0,2 pct. siden sidste børsluk, samtidig med at den amerikanske WTI-olie er steget med 0,1 pct.

Foto: Hasan Jamali/AP

Oliepriserne stiger tirsdag, da markedet frygter forsyningssvigt fra blandt andet Venezuela, Afrika og Iran, der kan fører til et strammere marked.

Den europæiske referenceolie, Brent, er steget med 0,2 pct. siden sidste børsluk, samtidig med at den amerikanske WTI-olie er steget med 0,1 pct.

På trods af bekymringerne om økonomisk nedgang på grund af handelskrigen mellem USA og Kina, er olieforsyningerne relativt lave på grund af forsyningssvigt samtidig med at Opec-landene frivilligt har begrænset produktionen.

Ifølge organisationens overvågningsudvalg har olieproducenterne der er med i aftalen om at nedskære olieforsyningen, inklusive Rusland, i juli skåret 9 pct. mere af produktionen end planlagt.

Opec-landene og andre olielande aftalte i 2016 at reducere olieproduktionen fra 2017 med 1,8 mio. tønder om dagen sammenlignet med antallet fra oktober i 2016.

The International Energy Agency (IEA) advarede mandag om, at der vil komme yderligere forsyningssvigt, hovedsageligt fra Venezuela, som er hårdt påvirket af landets økonomiske situation. Venezuelas olieproduktion er blevet halveret de seneste to år til 1 mio. tønder om dagen, ifølge Reuters.

IEA mener, at der kan forventes en yderligere reduktion fra Venezuela.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 76,23 dollar mod 76,02 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 68,89 dollar mod 68,74 dollar mandag eftermiddag.

Tirsdag morgen koster en troy ounce guld 1209,46 dollar mod 1211,06 dollar mandag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber tirsdag morgen 6067 dollar mod 6069 dollar fredag eftermiddag. Der er ingen sammenligningstal for kobber mandag på grund af banklukkedag i London.

Oliepriserne holdes stabile af Iran-sanktioner og handelskrig

USA overvejer sanktioner mod energiselskaber, der støtter Nord Stream 2 

Mere fra EnergiWatch

Vestas bekræfter at stjålet data er delt

Data fra mølleproducentens it-systemer er blevet stjålet og tilbudt til tredjepart, meddeler Vestas, der "har grund til at tro", at det primært handler om interne informationer. Vi har ikke ladet os afpresse, fastslår topchef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs