Lundin gør nyt oliefund i Norge

Olieselskabet Lundin har fundet ny olie på norsk sokkel, skriver Dagens Næringsliv. Fundet kan indeholde op til 78 mio. tønder olie.

Lundin Petroleum har fundet ny olie på norsk sokkel og et fund, som kan vise sig at blive værdifuldt for selskabet.

Ifølge Dagens Næringsliv har Lundins norske forretning nemlig foretaget en betydelig opgradering af Rolvsnes-fundet syd for feltet Edvard Grieg i Nordsøen.

Fra at fundet blev vurderet til ikke at være kommercielt, har Lundin nu opgraderet sit syn, så man nu forventer, at der kan være mellem 14 og 78 mio. tønder olie gemt i området.

"Det er ekstremt kommercielt interessant," siger topchef for Lundin Norway, Kristin Færøvik, ifølge Dagens Næringsliv på en oliemesse i Norge.

Ifølge avisen kan fundet knyttes til nærliggende udbygninger, mens at Lundin har sikret sig arealer i nærheden. For hele regionen vurderer Kristin Færøvik nu, at der er omkring 250 mio. tønder olie.

Mandag kom det også frem, at det tidligere Statoil, nu Equinor, endnu en gang har skåret i sit estimat for de samlede udviklingsomkostninger af det enorme norske oliefelt Johan Sverdrup, som Lundin også ejer en andel af.

Olieselskaberne vil skrue op for investeringerne i Norge

Oliefondet får anbefaling om at holde fast i olieinvesteringer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Ge Vernova

GE sagsøges for designfejl på 1,5 GW vindmøller

For abonnenter

Læs også