EnergiWatch

Stort aktietilbagekøbsprogram vender billedet for Chevron

Chevrons aktie har rettet sig oven på regnskab

Chevron lagde fredag ud med kursfald sammen med oliekollegaen Exxon Mobil, men aktien i Chevron har rettet sig lidt og er marginalt i plus på 0,6 pct.

Udviklingen kommer på bagkanten af Chevrons regnskab for andet kvartal, som ikke levede op til forventningerne på Wall Street, hvilket sendte aktien ned med 1,5 pct., men efter at have tygget lidt på tallene - og måske kigget nærmere på det annoncerede aktietilbagekøb på 3 mia. dollar - er investorerne kommet i lidt bedre humør.

"Vores pengestrøm bedres fortsat med højere marginer og volumener i upstream-forretningen kombineret med et disciplineret forbrug. Det gør det muligt for os at indlede et tilbagekøbsprogram, som venter at være på 3 mia. dollar om året baseret på vores nuværende prognose," udtaler Mike Wirth, topchef i Chevron, i regnskabet.

Det er ifølge Bloomberg News tre år siden, at Chevron senest købte egne aktier tilbage.

Oliekæmpen fik et justeret overskud per aktie på 1,92 dollar i andet kvartal, mens omsætningen landede på 42,24 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 2,08 dollar og en omsætning på 45,96 mia. dollar.

Det justerede nettoresultat blev i perioden på 3,68 mia. dollar mod ventet 3,94 mia. dollar.

Daewoo og Singapore-værft kappes om milliardprojekt

USA vil presse Irans kunder væk

Chevron taber penge i første kvartal 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs