EnergiWatch

Oliepriserne stiger fortsat efter USA-EU-aftale og Saudi-stop

For fjerde dag i træk stiger oliepriserne takket være Saudi Arabiens afbrydelse af olietransporten og aftalen mellem Donald Trump og Jean-Claude Juncker.

Foto: /ritzau/Magnus Holm

Oliepriserne stiger fredag morgen efter tre dage med stigninger.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, og Jean-Claude Juncker, som er formand for EU-Kommissionen, nåede onsdag til enighed, hvilket har afsluttet risikoen for en øjeblikkelig handelskrig mellem USA og EU.

"Priserne har været stigende efter nyhederne med Saudi Arabiens afbrydelse af olietransporten, hvilket har skabt bekymringer på markedet over forsyningerne i den nærmeste fremtid. Det er sandsynligt, at det er kortvarigt, da de ikke kan beslaglægge olietransporten på ubestemt tid. Når problemet løser sig selv, forventes det, at WTI tilbagejusterer sig til 65 dollar for en tønde og 70 dollar for en tønde Brent i løbet af året," siger Barnabas Gan, som er økonom i Oversea-Chinese Banking, til Bloomberg News.

Stigningerne skyldes ifølge Reuters Saudi Arabiens afbrydelse af olietransport gennem Bab al-Mandeb-strædet, USA's faldende varebeholdning og mindskelse af spændingen mellem USA og EU.

Ved at afbryde olietransporten gennem Bab al-Mandeb, som ligger mellem Yemens og Afrikas kyster i den sydlige del af Det Røde Hav, standses olietransporten gennem blandt andet Suez-kanalen som forbinder Det Røde Hav med Middelhavet.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 74,58 dollar mod 74,29 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 69,64 dollar mod 69,62 dollar torsdag eftermiddag.

EU vil købe mere naturgas af USA

Oliepriserne stiger efter midlertidig saudiarabisk standsning 

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs