EnergiWatch

Tre år efter aftale: Ørsteds salg af olieledninger er stadig ikke gennemført

Energinet.dk's overtagelse af Ørsteds olie- og gasrør i Nordsøen er stadig ikke på plads. Parterne kigger formentlig på det i andet halvår, fortæller finansdirektør.

Foto: Magnus Holm, Polfoto

I 2015 offentliggjorde Ørsted, at selskabets olie- og gasrør i Nordsøen samt olieterminalen i Fredericia skulle sælges til Energinet.dk. Den handel er dog trukket i langgdrag, og den er endnu ikke blevet gennemført.

Det skriver Berlingske Business.

Tanken var ellers, at Energinet.dk skulle overtage olieledningerne og terminalen så hurtigt som muligt, så den vigtige infrastruktur ikke fulgte med over i et børsnoteret Ørsted, der dengang hed Dong. Hvornår der kommer en afklaring er endnu uvist.

"Vi har haft let kontakt til hinanden, så jeg forestiller mig, at vi kommer i gang med at kigge på det i andet halvår. Det er dog op til Ørsted, men det er min fornemmelse, at de har fået afklaret mange usikkerheder og formentligt føler sig parat," siger Torben Thyregod, finansdirektør hos Energinet.dk, til Berlingske.

Ørsted ønsker ikke at kommentere, hvorfor der er gået tre år, uden en handel er kommet i hus.

Frasalg af Dongs olieledninger fortsat strandet

Medie: Betingelserne for Dongs børsnotering er endnu ikke opfyldt

Ørsteds værdi har overhalet Danske Banks

Forsiden lige nu

Briterne vil både blæse og have mel i munden efter brexit

Nyhedsanalyse: Storbritanniens forslag til en aftale med EU efter brexit vil være godt nyt for fødevarevirksomheder og andre handels- og produktionsvirksomheder, mens servicevirksomheder og finansielle virksomheder til gengæld kan blive klemt. Parterne står dog stadig langt fra hinanden i forhandlingerne, skriver Watch Mediers EU-korrespondent, der er dykket ned i den såkaldte hvidbog.

Energikæmpe sender udskældte energibesparelser i nyt udbud

Cerius har gjort status efter forårets møgsag om et udbud af energibesparelser for et trecifret millionbeløb. Nu er man klar til at sende opgaven på markedet igen, og her forklarer netdirektøren, at man har "lyttet opmærksomt" til den tidligere kritik.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere