EnergiWatch

Opec aftaler øget produktion: Alligevel stiger olieprisen

Stigningen vurderes dog som begrænset, og oliepriserne er steget efter offentliggørelsen.

Opec er nået til enighed om en aftale, der skal øge produktionen af olie. Stigningen vurderes dog som begrænset, og oliepriserne er steget efter offentliggørelsen.

Organisationen er fredag på et møde i Wien blevet enige om, at produktionen skal øges med omkring 1 mio. tønder om dagen fra juli, skriver Bloomberg News.

Ifølge en analytiker, var det på forhånd ventet, at de olieeksporterende lande ville nå til enighed om en produktionsstigning, som i øvrigt betegnes som "beskeden".

"Det vil være tilstrækkeligt for nu, men ikke nok for fjerde kvartal til at adressere et fald i Irans og Venezuelas eksport," siger Gary Ross, chef for global olieanalyse hos S&P Global, ifølge Reuters.

Forøgelsen på 1 mio. tønder om dagen svarer til 1 pct. af det globale udbud.

Reelt vil forøgelsen blive mindre, da flere lande, der for tiden underproducerer, vil have svært med at vende tilbage til de fulde kvoter, og andre producenter vil ikke blive tilladt at udfylde hullet, skriver nyhedsbureauet Reuters med henvisning til en kilde fra Opec.

Et delegationsmedlem siger ifølge Bloomberg News, at der reelt er tale om en stigning på 600.000 tønder om dagen.

Prisen på den amerikanske WTI-olie stiger 2,7 pct. til 67,33 dollar per tønde, og den europæiske referenceolie, Brent, stiger 2,6 pct. til 74,95 dollar per tønde.

Olieindustrien er for alvor begyndt at tænke kortsigtet

Opec vil øge produktionen af olietønder

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs