EnergiWatch

Mærsk henter ny finansdirektør hos Assa Abloy

A.P. Møller-Mærsk har fundet sig en ny direktør til finanserne. Det bliver Carolina Dybeck Happe, der tiltræder som CFO senest 1. januar 2019

Foto: PR-foto: Assa Abloy Group

Ud over at tiltræde som ny finansdirektør vil Carolina Dybeck Happe også blive medlem af direktionen - Executive Board.

Den 45-årige svensker afløser Jakob Stausholm, der i marts forlod Mærsk efter en række ændringer i hans arbejdsområde. Tidligere var finans, transformation og it én funktion, men det område blev delt op, og it-funktionen hører i dag til under administrerende direktør Søren Skou.

Jakob Stausholm kom til A.P. Møller-Mærsk i 2012 som Chief Strategy & Transformation Officer i Maersk Line. 1. december 2016 blev han udnævnt til Chief Finance, Strategy and Transformation Officer samt medlem af direktionen. Han har efterfølgende fået job som finansdirektør hos minegiganten Rio Tinto.

Carolina Dybeck Happe kommer fra en stilling som finansdirektør hos svenske Assa Abloy Group, der er markedsleder på døråbningsløsninger.

"Med Carolina Dybeck Happe får vi en stærk profil, der medbringer erfaring fra en global, førende virksomhed med en markant væksthistorie. I Carolina Dybeck Happes tid som CFO er der blevet skabt stor værdi for aktionærerne, og hun har med succes strømlinet interne processer og drevet den digitale agenda i et velrenommeret, internationalt firma," siger Søren Skou, der er administrerende direktør i A.P. Møller-Mærsk, i en meddelelse fra selskabet.

Han understreger, at han er overbevist om, at "hendes kompetencer og erfaring vil bidrage positivt til den fortsatte transformation" af forretningen.

Mærsk-direktionen vil herefter bestå af Søren Skou, vicedirektør Claus V. Hemmingsen, finansdirektør Carolina Dybeck Happe, samt direktørerne Vincent Clerc, Morten Engelstoft og Søren Toft.

A.P. Møller Holding er blevet lun på storsats på geotermi

Regeringen er klar med strategi for cyberforsvar

 

 

Forsiden lige nu

Briterne vil både blæse og have mel i munden efter brexit

Nyhedsanalyse: Storbritanniens forslag til en aftale med EU efter brexit vil være godt nyt for fødevarevirksomheder og andre handels- og produktionsvirksomheder, mens servicevirksomheder og finansielle virksomheder til gengæld kan blive klemt. Parterne står dog stadig langt fra hinanden i forhandlingerne, skriver Watch Mediers EU-korrespondent, der er dykket ned i den såkaldte hvidbog.

Energikæmpe sender udskældte energibesparelser i nyt udbud

Cerius har gjort status efter forårets møgsag om et udbud af energibesparelser for et trecifret millionbeløb. Nu er man klar til at sende opgaven på markedet igen, og her forklarer netdirektøren, at man har "lyttet opmærksomt" til den tidligere kritik.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere