EnergiWatch

Olieprisen stiger efter overraskende lagerfald

De amerikanske lagre af råolie faldt overraskende meget, og det sender olieprisen op.

Foto: Hasan Jamali/AP/Polfoto/Arkiv

De amerikanske lagre af råolie faldt med 4,1 mio. tønder i den forgangne uge. Det oplyser det amerikanske energiministerium onsdag.

Det var overraskende meget, da analytikerne ifølge Bloomberg News havde regnet med et fald i råolielagrene i USA på knap 1,1 mio. tønder.

For benzinlagrene var der også tale om et overraskende fald på 2,3 mio. tønder. Her var nemlig ventet en stigning på 0,9 mio. tønder.

Der var desuden et fald i lagrene af destillater, der blandt andet inkluderer fyringsolie, på 2,1 mio. tønder mod en forventning om, at disse lagre ville vokse med knap 0,4 mio. tønder.

Efter offentliggørelsen af lagertallene flyttede olieprisen sig opad. I USA handles WTI-olien i 66,66 dollar per tønde mod 66,36 dollar kort forinden.

 

Equinor vil elektrificere platforme for milliarder og mindske miljøbelastning

Udsigt til stigende produktion sender olieprisen ned

Forsiden lige nu

Noreco køber Shells andel af DUC

Hollænderne trækker sig ud af Dansk Undergrunds Consortium med tocifret milliardsalg til norsk olieselskab. Raffinaderiet i Fredericia beholdes dog.

Ewii: Derfor er ny energifusion ikke et match for os

SE-koncernens elpriser for en almindelig parcelhuskunde er markant højere, ligesom priserne i fusionspartneren Eniig også ligger over den nettarif, kunderne i eksempelvis det jysk-fynske elselskab Ewii betaler. "Alene af den årsag vil vi være et dårligt match," siger adm. direktør Lars Bonderup Bjørn i Ewii, der har landets billigste elpriser.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere