EnergiWatch

Udsigt til stigende produktion sender olieprisen ned

Udsigt til mere olie fra Rusland og USA sætter olieprisen under pres.

Foto: Gazprom

Der er pres på olieprisen onsdag morgen, og det er stigende produktion i USA samt forventning om mere fart på hanerne i Rusland, der sender priserne ned, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Oliekartellet Opec og Rusland besluttede i 2017 at dæmpe produktionen for at skubbe priserne op, men tirsdag varslede Opec, at udsigterne for oliemarkedet i andet halvår 2018 er højest usikre. Kartellet mødes 22. juni i Wien for at diskutere produktionsniveauet.

"Muligheden for at lette produktionsbegrænsningerne i Opec fortsætter med at være reflekteret i olieprisens nedadgående bevægelse," siger Lukman Otunuga, analytiker ved børsmægleren FXTM, til Reuters.

Tirsdag viste tal for amerikansk produktion, at olielagrene steg 830.000 tønder i sidste uge til 433,7 mio. tønder - blandt andet fordi den amerikanske olieproduktion har nået rekordhøje 10,8 mio. tønder om dagen i juni.

I Rusland og Saudi-Arabien er den daglige produktion desuden begge steder kravlet over 10 mio. daglige tønder i juni.

Den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 75,63 dollar, hvilket er en svækkelse fra 76,64 dollar tirsdag eftermiddag.

Samtidig koster den amerikanske olie, WTI, 65,96 dollar, som er et fald fra 66,58 dollar tirsdag.

Ørsted sælger sit sidste, udenlandske kraftværk

Lille stigning i olieprisen og splittelse mellem Opec-lande

Forsiden lige nu

Noreco køber Shells andel af DUC

Hollænderne trækker sig ud af Dansk Undergrunds Consortium med tocifret milliardsalg til norsk olieselskab. Raffinaderiet i Fredericia beholdes dog.

Ewii: Derfor er ny energifusion ikke et match for os

SE-koncernens elpriser for en almindelig parcelhuskunde er markant højere, ligesom priserne i fusionspartneren Eniig også ligger over den nettarif, kunderne i eksempelvis det jysk-fynske elselskab Ewii betaler. "Alene af den årsag vil vi være et dårligt match," siger adm. direktør Lars Bonderup Bjørn i Ewii, der har landets billigste elpriser.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere