EnergiWatch

Norsk offshoreværft kaster håndklædet i ringen

Skibsværftet Simek, som tidligere har bygget mange skibe til den norske offshoreindustri, må dreje nøglen om. Ordrebogen er tom, og det er ikke lykkes at finde en løsning på problemerne, skriver norsk medie.

Foto: Simek

Et norsk skibsværft har valgt at kaste håndklædet i ringen efter flere år med tab som følge af offshorekrisen.

Det norske medie Avisen Agder skriver, at værftet Simek lukker ned, da det ikke er lykkes at finde en løsning på de vedvarende økonomiske problemer.

Allerede i april opsagde værftet samtlige 150 medarbejdere, fordi ordrebogen var tom. Nu drejer værftet så nøglen om.

"Det har været tungt at drive de seneste år, og Simek har fået store tab. Det startede for alvor med leveringen af en mellemstor platformbåd i foråret 2015, hvor rederen løb fra kontrakten, og Simek måtte realisere et stort tab," siger direktør og ejer Øyvind Iversen til Avisen Agder, som bliver citeret i E24.

Simek-værftet har hjemme i Flekkefjord syd for Stavanger.

Værftet har tidligere bygget mange service-skibe til den norske olieindustri, men er ligesom mange andre leverandører blevet ramt hårdt af de besparelser, som sektoren lavede efter olieprisens pludselige fald fra midten af 2014.

Norsk værft opsiger samtlige 150 ansatte

Norske skibsværfter får mere i statsstøtte

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs