EnergiWatch

Olieprisen bakker for anden børsdag i træk

En forventning om, at produktionen vil stige, får oliepriserne til at falde.

Olieprisen falder mandag for anden børsdag i træk i forventning om, at de tre største olieproducerende lande vil skrue op for hanerne.

Organisationen for Olieeksporterende Landes, Opecs, ledende medlem Saudi-Arabien luftede ligesom Rusland for nylig tanker om at øge olieproduktionen.

Samtidig har investorerne ved selvsyn kunnet konstatere, at den amerikanske olieproduktion er på vej op. I marts satte produktionen rekord med 10,47 mio. tønder om dagen, skriver Reuters. Desuden viste den seneste statistik over antallet af aktive amerikanske borerigge, at der i sidste uge var 861 rigge i arbejde - det højeste antal siden marts 2015.

"Olieprisen forbliver under pres, da markedet fortsat er fokuseret på drøftelserne mellem Opec-medlemmer om, hvorvidt de skal øge produktionen senere i år," skriver den australsk-newzealandske bank ANZ Bank i en kommentar.

Mandag morgen koster en tønde af den europæiske referenceolie - Brent - 76,52 dollar. Fredag eftermiddag skulle der 76,83 dollar til for at købe en tønde Brent-olie.

Den amerikanske WTI-olie koster mandag morgen 65,73 dollar mod 65,81 dollar fredag, da de danske handlere gik på weekend.

Olie-topchef: Ørsted er ikke bedre til havvind end os

Olieprisen falder på øget amerikansk produktion

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs