EnergiWatch

Oliepriserne falder efter reaktion fra OPEC

 

Prisen på den amerikanske WTI-olie er over weekenden faldet til under 71 dollar, efter at OPEC har meldt ud, at det har et tilstrækkeligt reservelager til at afbøde enhver form for modgang på oliemarkedet, selv hvis USA's fornyede sanktioner skulle begrænse Iran.

De Forenede Arabiske Emiraters energiminister udtaler, at Saudi Arabien, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater, der alle er medlem af OPEC, har tilstrækkelige oliereserver til at afbøde sanktionerne.

OPEC's udmeldinger har, ifølge Daniel Hynes, der er råvarestrateg hos Australia and New Zealand Banking Group, "tvunget investorer til at se nærmere på påvirkningen af USA's sanktioner mod Iran." Det siger han til Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 76,73 dollar mod 77,44 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 70,45 dollar mod 71,29 dollar fredag eftermiddag.

På markedet for ædelmetaller falder guldpriserne mandag morgen, hvor en ounce guld koster 1319,79 dollar mod 1322,34 dollar fredag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber mandag morgen 6935,50 dollar mod 6921,50 dollar fredag eftermiddag.

Olieprisen stiger efter Trumps skrotning af atomaftale Tocifret vækst i indtjeningen hos Total 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs