EnergiWatch

Kinesisk olieselskab skrotter Europa-udvidelse

En efterforskning af selskabets bestyrelsesformand får det kinesiske olieselskab til at droppe planerne om en stor udvidelse til Europa, skriver medie.

Foto: Ritzau Scanpix/Claus Bonnerup.

Kinas største privateje olieselskab, CEFC China Energy, vil droppe planerne om en stor ekspansion i Centraleuropa, efter at kinesiske myndigheder har indledt en efterforskning af selskabets bestyrelsesformand.

Det skriver The Wall Street Journal.

Det Shanghai-baserede CEFC meddelte mandag fra sit kontor i Prag, at olieselskabet ikke længere vil øge sin andel til 50 pct. i det tjekkisk-slovakiske holdingsselskab J&T Finance Group.

Udmeldingen kom få timer efter, at det tjekkiske kontor havde bekræftet, at CEFCs bestyrelsesformand, Ye Jianming, i øjeblikket bliver undersøgt af de kinesiske myndigheder pga. uspecificerede juridiske anliggender.

Aftalen, som var værdisat til 800 mio. euro, blev underskrevet for to år siden under tilstedeværelse af både Tjekkiet og Kinas præsidenter og stod til at knytte tættere bånd mellem de to nationer. Derudover ville oliegiganten blive det første kinesiske selskab med kontrol over en bank i EU.

Ifølge CEFC vil investeringer i Tjekkiet fortsat være et af olieselskabets hovedprioriteter.

Kinesere køber for 56 milliarder i Rosneft

Kinesere vil købe sig ind i det tyske elnet

Verdens største energiselskab godkendt

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs