EnergiWatch

Erhvervsmand rydder op efter kuldsejlet "kongedeal"

Den jyske erhvervsmand Tommy Frank forlader direktionen i et af sine olieselskaber, efter en aftale om at købe Shell-raffinaderiet i Fredericia brød sammen efter nytår. Håbet lever dog tilsyneladende lidt endnu for hovedpersonen i den kuldsejlede handel.

Foto: /ritzau/Preben Kirkholt

Der bliver lukket og slukket i de danske selskaber, der skulle have udgjort tandhjulene i den jyske erhvervsmand Tommy Franks overtagelse af Shell-raffinaderiet i Fredericia. Det skriver Børsen.

Tommy Frank blandt andet stiftet selskaberne Nord Oil og Nord Gas, men nu forlader han førstnævnte, efter aftalen mellem ham og Shell brød endeligt sammen kort efter nytår. Handlen til 530 mio. kr. blev annonceret i 2016, hvor Tommy Frank fortalte til EnergiWatch, at han var gået sammen med "medinvestorer med institutionel støtte og bankfinansiering" for at kunne gennemføre det, han dengang kaldte for "en kongedeal." Senere kunne Børsen fortælle, at det var Novo Nordisk Fondens investeringsselskab, Novo Holdings, der var klar til at låne Tommy Frank og hans selskab et trecifret millionbeløb, men efter flere udskydelser af transaktionen, gik handlen i vasken.

Børsen skriver dog, at Tommy Frank, der før finanskrisen blev mangemillionær på handel med blandt andet vindmøller, tilsyneladende ikke har givet helt op.

"Jeg kan slet ikke udtale mig om det. Men alle kan jo nok gætte sig til, at man ikke bare siger 'nå, det var en skam.' Men jeg kan simpelthen ikke sige mere," siger han til avisen.

Novo-pengetank var hemmelig investor i kollapset Shell-salg Shell opgiver at sælge olieraffinaderi i Fredericia Storstilet jysk Shell-handel er igen udskudt Jysk erhvervsmands køb af Shell-raffinaderi trækker ud Dansk Folkeparti tager Shell-handel op i Folketinget Vindomsust raffinaderi-ejer har smag for store handler Kontroversiel erhvervsmand lurer i kulissen i Shell-handel til en halv mia. kr. Shell sælger Fredericia-raffinaderiet for en halv mia. 

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs