EnergiWatch

Maersk ser stadig lav lønsomhed i boreaktiviteter

En af grundene til, at det går olieselskaberne bedre, er at de lægger et enormt pres på leverandørerne, konstaterer Claus Hemmingen.

Foto: Maersk Drilling

Det går bedre med at tjene penge på at bore efter olie på havet hos Mærsks borerigselskab, Maersk Drilling, selv om lønsomheden stadig er under pres.

Sådan lyder vurderingen af markedet fra den administrerende direktør i Maersk Energy, Claus Hemmingsen, over for Reuters i forbindelse med Mærsks kapitalmarkedsdag.

Han påpeger, at olieselskaberne i dag klarer sig bedre.

"Men en af grundene til, at de klarer sig bedre, er, at de ligger et enormt pres på deres leverandører," siger Claus Hemmingsen til Reuters.

"Det er stadig et hårdt marked, men vi ser en øget aktivitet og flere udbud. Så der bliver hevet mere olie op, men lønsomheden er stadig lav og under pres," fortsætter han.

Men selv om det går bedre i energidivisionen, er Mærsk i gang med at sælge både Maersk Drilling og Maersk Supply Service, som efter planen skal afhændes i løbet af i år. Og et salg kan være tæt på, skriver Bloomberg News.

"Nu har vi ressourcerne til at fokusere mere på de to tilbageværende enheder, og derfor er jeg også optimistisk omkring muligheden for at finde en løsning for både Maersk Drilling og Maersk Supply Service i 2018," siger Claus Hemmingsen til Bloomberg News.

Ifølge nyhedsbureauet forklarer Claus Hemmingsen blandt andet, at salget er rykket tættere på, fordi oliemarkedet klarer sig bedre grundet højere priser.

Mere fra EnergiWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 368 britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs