EnergiWatch

Blandet olieprisudvikling med fokus på dollar

Oliepriserne ligger blandet med den europæiske Brent på deres laveste niveau i næsten en måned.

Foto: Wintershall

Der er blandet prisudvikling på oliemarkedet mandag morgen, mens guld og kobber handles til næsten uændrede priser.

Oliepriserne ligger blandet med den europæiske Brent på deres laveste niveau i næsten en måned, mens den amerikanske WTI ligger en anelse højere end fredag eftermiddag oven på fredagens amerikanske arbejdsmarkedsrapport.

Rapporten viste, at lønningerne vokser i det hurtigste tempo i næsten ni år, hvilket har presset dollar op, hvilket sætter pres på de udenlandske kvaliteter, som er prissat i dollar.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 67,90 dollar mod 68,05 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 64,75 dollar mod 64,60 dollar fredag eftermiddag.

På guldmarkedet påvirkes priserne af den stigende nervøsitet oven på de store aktiekursfald, der har ramt markedet fredag, og som fortsætter mandag morgen.

Mandag morgen koster en ounce guld 1331 dollar mod 1330 dollar per ounce fredag eftermiddag.

På markedet for industrimetaller koster et ton kobber mandag morgen 7010 dollar mod 7012 dollar fredag eftermiddag.

Blandet olieprisudvikling med fokus på dollar Dollar-pres på såvel olie som guld og kobber Lundin går frem og er klar med udbytte 

Mere fra EnergiWatch

Havvindmøllepark ud for Aarhus droppes

Manglende mulighed for at skifte de oprindeligt planlagt vindmøller ud med færre men større får nu European Energy til at opgive den kystnære park, Mejl Flak. Ærgerligt, for Danmark mangler strømmen, sukker projektudvikleren.

Minister freder visse netvirksomheder fra nye krav

Netvirksomheder uden kommercielle aktiviteter vil ikke blive påvirket af nye habilitetskrav og der vil blive taget højde for multiforsyningsselskaber, garanterer Dan Jørgensen, samtidig med at han dog slår fast, at alle andre netselskaber uanset størrelse skal omfattes af nye krav.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs