EnergiWatch

Mistænkt bortført oliemand i Berlin får livstid i Vietnam

Vietnameser, der angiveligt blev bortført af vietnamesiske agenter i Berlin sidste år, er dømt for korruption.

Foto: ritzau Scanpix/AP/VNA

Forretningsmanden og tidligere medlem af Vietnams kommunistparti Trinh Xuan Thanh er ved en domstol i Vietnams hovedstad, Hanoi, mandag blevet idømt livsvarigt fængsel.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Trinh Xuan Thanh er ifølge vietnamesiske myndigheder ansvarlig for et tab på 125 millioner euro - cirka 930 millioner danske kroner - da han stod i spidsen for det statslige olie- og gasselskab PetroVietnam.

Han er mandag fundet skyldig i økonomisk kriminalitet og korruption.

Vietnameseren blev i august sidste år omdrejningspunkt for en diplomatisk strid mellem Vietnam og Tyskland. Det skete, da de tyske myndigheder udviste en repræsentant fra Vietnams efterretningstjeneste med base i Berlin.

Årsagen var beskyldninger om, at Trinh Xuan Thanh var blevet bortført i den tyske hovedstad.

"Bortførelsen af den vietnamesiske statsborger Trinh Xuan Thanh på tysk jord er uden fortilfælde og et skandaløst brud på tysk og international lov," udtalte det tyske udenrigsministeriums talsmand, Martin Schäfer, i begyndelsen af august sidste år.

Trinh Xuan Thanh blev ifølge tyske myndigheder transporteret tilbage til Vietnam, efter at han ifølge øjenvidner blev tvunget ind i en bil af bevæbnede mænd i parken Tiergarten i slutningen af juli sidste år.

Vietnamesisk politi har hele tiden hævdet, at Trinh Xuan Thanh blev anholdt, da han meldte sig selv.

Ligeledes mandag blev den tidligere bestyrelsesformand i PetroVietnam Dinh La Thang idømt 13 års fængsel i forbindelse med korruptionssagen.

Han er den mest højtstående politiker til at blive dømt i Vietnam i flere årtier. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

I alt risikerer flere end 20 chefer i olie- og gasselskabet at blive straffet i sagen, der har slået ned på erhvervslivet og den politiske elite i Vietnam.

Vietnamesisk olieselskab ramt af omfattende korruptionssag

Shell ramt af omfattende olietyveri i Singapore

Forsiden lige nu

Schlumberger og Subsea 7 laver nyt samarbejde

De to offshoreserviceselskaber Schlumberger og Subsea 7 er i forhandlinger om et nyt joint venture, der skal bygge videre på et eksisterende samarbejde om at tilbyde services både på og under vandoverfladen.

Hvem er Årets Energibombe?

Energiselskabet Aura har lavet en ny pris, der skal uddeles til ”en ildsjæl” blandt selskabets andelshavere.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere