Storstilet jysk Shell-handel er igen udskudt

Mere end et år efter en aftale mellem den danske erhvervsmand Tommy Frank og Shell skulle bane vejen for Franks overtagelse af det store olieraffinaderi ved Fredericia, er handlen endnu ikke ført ud i virkeligheden. Det oplyser dagbladet Børsen onsdag.
Aftalen kom i stand i september 2016, men i dag bekræfter Shell, at den atter er udskudt. Tommy Frank skulle oprindeligt betale mere end en halv mia. for raffinaderiet til overtagelse i år. Siden blev overtagelsesdatoen præciseret til fjerde kvartal, men nu er planen, at overdragelsen skal finde sted i første kvartal næste år.
"Vi er ikke blevet klar. Der er mange ting, der skal hænge sammen. Nu kigger vi på en dato i første kvartal af 2018," oplyser pressechef for Shells raffinaderi, Torben Øllegaard, til Børsen.
Tommy Frank har ikke ønsket at kommentere processen over for Børsen.
Han fastslog i forbindelse med handlen i 2016 over for WatchMedier, at han vitterlig havde "medinvestorer med institutionel støtte og bankfinansiering", men at han først ville fortælle hvilke, når driften var overtaget. Noget han heller ikke vil afsløre over for Børsen. Dengang kaldte Tommy Frank aftalen for "en kongedeal."
Tommy Franks selskab til overtagelsen har efter annonceringen af handlen udskiftet store dele af sin bestyrelse, og efterfølgende har direktør Lars Clausen forladt sin post.
Jysk erhvervsmands køb af Shell-raffinaderi trækker ud
Dansk Folkeparti tager Shell-handel op i Folketinget
Vindomsust raffinaderi-ejer har smag for store handler
Kontroversiel erhvervsmand lurer i kulissen i Shell-handel til en halv mia. kr.
Relaterede artikler:
Jysk erhvervsmands køb af Shell-raffinaderi trækker ud
For abonnenter
Vindomsust raffinaderi-ejer har smag for store handler
For abonnenter