EnergiWatch

Aker BP tildeler kontrakter til Aker Solutions og Subsea 7

Olieselskabet Aker BP har netop tildelt leverandørerne Subsea 7 og Aker Solutions hovedkontrakter på Ærfugl-feltet. Alene for Subsea 7 har kontrakten en værdi af 150-300 mio. dollars.

Foto: British Petroleum PR

Subsea 7 og Aker Solutions er netop blevet tildelt store hovedkontrakter på gasfeltet Ærfugl i den norske del af Nordsøen, hvor leverandørerne skal bidrage til udviklingen af feltet.

Det er olieselskabet Aker BP, der på vegne partnerskabet i Ærfugl-feltet har tildelt kontrakterne, meddeler Aker Solutions og Subsea 7 i selvstændige meddelelser. Uden at de to selskaber sætter konkret beløb på kontrakternes værdi, er der for Subsea 7 tale om en "betydelig" kontrakt, hvilket offshorerederiet betegner kontrakter på mellem 150 og 300 mio. dollars. Begge aftaler indeholder en option på yderligere beskæftigelse ved anden fase af udviklingen.

Aker Solutions skal levere et subsea produktionssystem for den første fase af gasfeltets udvikling, mens Subsea 7 med deres EPCI-kontrakt får ansvar for rørledningerne mellem Skar- og Ærfugl-feltet, hvor rederiet får ansvar for ingeniørarbejde, indkøb, bygning og installation.

"Dette er en betydelig EPCI-kontrakt, som har væsentlig betydning for Subsea 7," kommenterer Phil Simons, Subsea 7's Vice President for Nordsøen og Canada, i meddelelsen.

Ærfugl, der tidligere var kendt som Snadd, ligger i den norske del af Nordsøen, hvor der er forbundet med Skarv-feltet, som også er opereret af Aker BP. I Aker Solutions' meddelelse lyder det, at udviklingen af gasfeltet skal godkendes af de norske myndigheder.

Statoil bekræfter stor Castberg-ordre hos Singapore-værft

Statoil klar med planer for 40 mia. på årets største oliefelt

Opkøbssultne Aker BP er åbne for større andel i Sverdrup

Forsiden lige nu

Danmark giver garanti til to svenske vindmølleparker

Den danske stat har gennem EKF Danmarks Eksportkredit garanteret finansieringen af to nye vindmølleparker i Sverige i op til 18 år. Det er Siemens Gamesa, der skal levere møllerne til projekter, hvor Norsk Hydro Energi vil være aftager.

Relaterede

Seneste nyt

Energijob

Se flere

Se flere