EnergiWatch

Lille olieprisfald men fortsat tæt på flerårigt topniveau

Oliepriserne ligger lidt lavere mandag, efter at amerikanske producenter øgede antallet af borerigge i sidste uge.

Foto: Nabil al-Jurani/AP/Polfoto/Arkiv

Der er let vigende priser på oliemarkedet mandag morgen, og guldpriserne tager et dyk i takt med udsving i de amerikanske renter.

Oliepriserne ligger lidt lavere mandag, efter at amerikanske producenter øgede antallet af borerigge i sidste uge. Antallet af aktive rigge steg i den ugentlige opgørelse fra olieservicevirksomheden Baker Hughes til 749, hvilket er det højeste siden september.

Priserne er dog ikke langt fra det højeste niveau siden midten af 2015, idet markedet er godt støttet af den forlængelse af produktionsnedskæringerne, der blev aftalt i sidste uge mellem Opec og andre store producenter.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 63,35 dollar mod 64,25 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 57,95 dollar mod 58,80 dollar fredag eftermiddag.

Grafen viser spotprisen på en tønde af den norske referenceolie, Brent, i amerikanske dollar de sidste fire år. Kilde: Quandl.com/Den Amerikanske Centralbank.

Danmarks kulforbrug stiger for første gang i fem år Oliepriser stabiliseret efter forlænget Opec-aftale 

Mere fra EnergiWatch

Brancheorganisationer hylder opgøret med hockeystaven

Tekniq Arbejdsgiverne og Dansk Fjernvarme er glade for, at regeringens hockeystav er lagt tilbage på hylden med et ambitiøst delmål på en CO2-reduktion på 50-54 pct. i 2025. Nu skal rammevilkårerne komme på plads, så selskaberne kan trække i arbejdstøjet.

Arla vil vinde tovtrækkeri om andelshavernes biogas

Andelsselskabet Arla sætter jagten ind på at skaffe adgang til landmændenes oprindelsesgarantier fra biogasproduktion. Forsker vurderer, at det kan blive svært for producenterne at få biogasgarantierne på egne hænder.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs