Oliepriserne har stabiliseret sig fredag morgen på et højt niveau, efter at Organisationen af olieeksporterende Lande (Opec) og andre store producenter inklusiv Rusland som ventet har enedes om at forlænge den nuværende produktionsreduktion, der har til formål at afslutte en vedvarende global overproduktion.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 63,00 dollar mod 63,05 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 57,65 dollar mod 57,70 dollar torsdag eftermiddag.