EnergiWatch

Welltec vil hente over 2 mia kroner på obligationer

Welltec udsteder obligationer for 2,1 mia. kr., oplyser det danske olieserviceselskab i en meddelse. Pengene skal bl.a. bruges på at tilbagebetale gæld.

Danske Welltec har sat gang i et salg af obligationer, der skal indbringe godt 2,1 mia. kroner (340 mio. dollars) til det danske olieserviceselskab. Det oplyser Welltec i en meddelelse.

Obligationerne har en løbetid frem mod 2022 og bliver udstedt gennem et af selskabets datterselskaber. Salget lukker igen d. 28. november.

"Welltec planlægger at bruge udbyttet af udstedelsen til at tilbagebetale visse udestående gældsforpligtigelser," skriver selskabet blandt andet. Herunder at indfri obligationer, der udløber i 2019.

I slutningen af oktober kom det Allerød-baserede selskab med regnskab for tredje kvartal. Her faldt både top- og bundlinje med en omsætning, der gik 5,3 pct. tilbage til 44,5 mio. dollars og et underskud på knap 12 mio. dollars før skat. I samme kvartal for et år siden lød tabet på 6 mio. dollars før skat.

De sløje tider fortsætter for Welltec

Maersk-rederi snupper økonomidirektør i Lillerød

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs