Flere har mistillid til bestyrelsen i Ewii

Bent Jacobsen har ikke tillid til bestyrelsen i forsyningsselskabet Ewii, så han mener, at der skal indkaldes til ekstraordinært møde i repræsentantskabet.
AF DR TREKANTEN

Der har været masser af uro i forsyningsselskabet, Ewii, der blandt andet leverer strøm og naturgas i Trekantområdet. Eksempelvis er direktøren trådt tilbage efter historier om sponsorrejser og sammenblanding af privat og professionel økonomi.

Men det betyder ikke, at der nu er ro på. For flere medlemmer af repræsentantskabet vil have et ekstraordinært møde, så de kan høre bestyrelsens forklaring. Det er blandt andre Bent Jacobsen, der også er formand for den almennyttige boligorganisation, Lejerbo. Han har ikke længere har tillid til bestyrelsen, for den har ikke holdt de ledende folk i koncernen under opsyn, mener han.

"Jeg føler lidt, at det er sådan, at vores direktion har haft frit spilleløb," siger han DR Trekanten.

Derfor vil han gerne have et ekstraordinært møde i repræsentantskabet, så han kan høre bestyrelsens forklaring. Men han tvivler nu på, at tilliden kan genvindes.

"Jeg skal i hvert fald have nogle rigtig gode forklaringer," siger han til DR Trekanten.

Hvis der skal indkaldes til ekstraordinært møde, så kræver det, at 15 ud af 122 medlemmer af repræsentantskabet skriftligt beder om det.

**** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF DR TREKANTEN ****

Iværksætter bryder tavsheden: Her er historien om energi-kongens fejlslagne millionhandel

Tidligere Ewii-bestyrelsesmedlem peger pilen mod formand

Intern redningsaktion: El-kongens tro væbner forsøgte forgæves at forhindre fyring

Fyret Ewii-direktør: Kritikken har været uden hold i virkeligheden 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også