Maersk- og Siemens-formand er Danmarks mest magtfulde

Den nye mand for bordenden i bestyrelseslokalet i henholdsvis Maersk-gruppen og Siemens, Jim Hagemann Snabe, er den mest magtfulde bestyrelsesformand i dansk erhvervsliv. Det viser Berlingskes Magtanalyse 2017.
Foto: AP/Polfoto/Arkiv
Foto: AP/Polfoto/Arkiv

Jim Hagemann Snabe, som i år er blevet ny formand for Maersk-gruppen, og også står til at sætte sig i formandsstolen i det tyske konglomerat Siemens inden længe, er den mest magtfulde bestyrelsesformand i dansk erhvervsliv.

Det konkluderer Berlingske Business i sin årlige Magtanalyse.

Jim Hagemann Snabe blev i starten af februar indstillet til formandsposten i Siemens, som han har siddet i bestyrelsen for siden 2013. Han skal dog først vælges endeligt ind på det årlige aktionærmøde den 31. januar næste år.

Og blot en uge efter kunne Maersk-gruppen også annoncere, at han var blevet udvalgt til at overtage formandsposten i shippingkæmpen efter den mangeårige formand Michael Pram Rasmussen.

Jim Hagemann Snabe er også den absolutte højdespringer på Berlingskes magtliste, da han sidste år lå placeret som nummer 76 samlet set, mens han er nummer 9 i år og altså den højest placerede bestyrelsesformand.

Omvendt er Michael Pram Rasmussen, som indtil i år havde været bestyrelsesformand i Maersk-gruppen siden 1999, gået fra en placering som nummer 14 i 2016 til en placering som nummer 100 i år. Det viser ifølge Berlingske Business med al tydelighed, at ”magten følger embedet”.

Michael Pram Rasmussen er stadig formand i Coloplast, Semler Holding og Henning Larsen Architects samt medlem af bestyrelsens i Arp Hansens Hoteller og kunstmuseet Louisiana.

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, som er formand for A.P. Møllers fonde, er den 11. mest magtfulde person i Danmark ifølge Magtanalysen 2017, og samtidig topper hun kategorien Fonde og ejere. Herudover er Maersk-topchef Søren Skou ny på listen, hvor han kommer ind på en samlet 17. plads.

Michael Pram stopper i Maersk  

Siemens indstiller dansker til ny bestyrelsesformand 

En dansk sværvægter i europæisk erhvervsliv 

Ny Maersk-formand: Det handler om at præge retningen 

Snabe skal orkestrere det nye Mærsk: "Jeg glæder mig til at få færre opgaver med større indflydelse" 

Snabe: Stolt af og ydmyg over for opgaven 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også