Dongs biomasse i Avedøre gået i brand 24 gange på halvt år

Hovedstadens Beredskab er rykket ud til Avedøreværket mange gange i år for at afhjælpe ikke mindst ulmende solsikkeskaller. Vi har strammet kontrollen op, siger Dong.
Foto: BORBERG THOMAS/POLFOTO/arkiv
Foto: BORBERG THOMAS/POLFOTO/arkiv

Biomasse er brandvarm. Det gælder tilsyneladende ikke kun i overført men også ret bogstavelig betydning for Dong Energy. I løbet af de to seneste kvartaler har Hovedstadens Beredskab således måtte rykke ud ikke færre end 24 gange til Avedøreværket for at slukke brændende biomasse.

Det skriver Ingeniøren.

I slutningen af sidste år var det især et parti træpiller fra en ny portugisisk leverandør, der gav problemer. For store mængder støv i leverancen gav problemer med selvantændelse muligvis på grund af statisk elektricitet, og efter at der var opstået brand på et transportbånd blev den resterende last sendt tilbage igen.

Mens der i begyndelsen af året var problemer med et en beholdning solsikkekerneskaller, der ikke kom i kedlerne hurtigt nok, og som derfor lå på et lager og ulmede. Siden blev de anbragt på en åben lagerplads for at undgå brand, men fra tid til anden måtte beredskabet alligevel ud og slukke ild, når den blussede op. Nu er skallerne frasolgt og i gang med at blive flyttet fra Avedøreværkets lagerplads.

Til Ingeniøren siger produktionsleder hos Dong Energy, Ole Thomsen, at de mange brænde har lært energiselskabet, at det ikke er en god ide, at have biomassen liggende på lager for længe. Lige som der har været brug for bedre kontrol og bl.a. udluftning under transporten for at undgå kondens i træpillerne, der kan øge nedbrydningsprocessen og dermed øge risikoen for brand.

"Nu har vi brændt træpiller af i flere år, men det er en læringsproces, og nu har vi strammet kontrollen med leverandørerne og med de nye tiltag, regner vi med, at være tilbage til det normale niveau i 2017," siger Ole Thomsen til Ingeniøren med henvisning til tidligere år med færre udrykninger – f.eks. var beredskabet i 2015 på besøg 12 gange hos Avedøreværket.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også