Energiselskaber vil sælge Nianet

De 14 ejere af fibernetselskabet Nianet har skudt gang i salgsprocessen ved at bede Nordea om at finde en ny ejer.
Foto: ritzau/Thomas Borberg
Foto: ritzau/Thomas Borberg

Selvom det går forrygende for fibernetselskabet Nianet har ejerkredsen, der består af 14 energiselskaber, hyret Nordeas corporate finance-afdelingen til se på mulighederne for et salg.

Det skriver Børsen.

Overfor avisen bekræfter formanden i Nianet, Rune Bech, at ejerne, der blandt andet tæller Aura, Eniig, SE, Ewii og Verdo, har fået Nordea til at undersøge mulighederne for at ændre ejerskabsstrukturerne i Nianet. Nordea er blevet bedt om at se på alle muligheder.

"Nianet har været inde i en voldsom vækst de seneste år, og vi vurderer, at virksomheden ville kunne vokse endnu vildere, hvis den havde en bedre kapitalbase. Det er hovedårsagen," siger Rune Bech til avisen.

Som EnergiWatch tidligere har skrevet, er Nianet, der forsyner selskaber med fiberforbindelse til datakommunikation, lige kommet ud af et rekordår.

Her steg Nianets omsætning 16 procent til 345 mio. kr, og selskabet formåede før skatter og afgifter at øge indtjeningen med 44 procent til 101 mio. kroner.

Netto udløser det et resultat efter skat på 18,5 mio. kroner. Det er mere end en fordobling i forhold til 2015, hvor Nianet tjente 7,4 mio. kroner.

"Flere og flere kunder kommer til os, fordi vi leverer et produkt og en service, der er enkel, stabil og meget konkurrencedygtig. Samtidig er vores forretning ekstremt skalérbar, så vi kan dække behovet for hele paletten af virksomheder i Danmark fra de mindre til de største," sagde Rasmus Helmich, CEO i Nianet, i en meddelelse i forbindelse med regnskabet.

Kundefremgang giver rekordår hos Nianet

Lynhurtigt bredbånd til alle koster otte milliarder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også