EnergiWatch

Energi-giganter vil bygge stor kunstig ø midt i Nordsøen

Et samarbejde mellem de tre statslige eltransmissionsselskaber i Holland, Tyskland og Danmark kan betyde, at der opstår en ny ø i Nordsøen, hvor der kan installeres op til 7.000 havmøller omkring.

Foto: PR - TenneT

Det lyder som en aprilsnar, men den er god nok. Den 23. marts underskriver de tre statslige eltransmissionsselskaber i Holland, Tyskland og Danmark en aftale om at undersøge mulighederne for at bygge en gigantisk kunstig ø på seks kvadratkilometer med landingsbane og havn midt ude i Nordsøen.

Alene etableringen af øen i sand og sten vil koste over 10 milliarder danske kroner, viser de foreløbige beregninger.

Den kunstige ø, der skal placeres på Doggerbanke mellem Danmark og England, skal etableres for nemmere, bedre og billigere at etablere op til 7.000 havmøller omkring den kunstige ø, så op til 80 millioner europæere kan få deres strøm fra møllerne midt ude i Nordsøen.

Dermed vil de hidsige diskussioner om, hvorvidt fremtidens vindmøller skal placeres på land eller i nærheden af kysterne, om 20-30 år kunne forstumme, skriver JydskeVestkysten onsdag.

"Fantasien er ikke løbet af med os, og det lyder måske skørt og science fictionagtigt," siger Torben Glar Nielsen, teknisk direktør hos danske Energinet.dk, og tilføjer om aftalen, som hollandske TenneT offentliggjorde onsdag klokken 10.00:

"I det store billede skal vi have den vedvarende energi til hele Europa, hvad enten der er tale om vind, vand eller sol. Derfor skal vi også tænke på en ny måde, og her vil en ny ø på Doggerbanke kunne vise sig at gøre fremtidens vindenergi meget billigere og mere effektiv," fortæller Torben Glar Nielsen.

Den tekniske direktør hos Energinet.dk fortæller, at fidusen bag en kunstig ø ude midt i Nordsøen blandt andet er, at strømmen fra de mange landes havvindmølleparker kan samles og sendes på kryds og tværs til forbrugerne i Norge, England, Holland, Belgien, Tyskland og Danmark.

Samtidig bliver det muligt at bruge den langt billigere vekselstrømsteknologi i forhold til jævnstrøm og lange kabler, som ellers vil være nødvendigt i fremtiden, når fremtidens mange nye havvindmøller ellers vil skulle bygges længere og længere til havs.

"Samtidig er det lavvande omkring øen ved Doggerbanke, og det blæser godt og stabilt derude," fortæller Torben Glar Nielsen.

**** DENNE ARTIKEL ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF JydskeVestkysten ****

Esbjerg skrotter rekordpark og dropper alle landmøller

Canadisk energiselskab lun på mere europæiske havvind

MHI Vestas åbner for jobsluserne

Mere fra EnergiWatch

Danfoss får omsider godkendt megaopkøb

Det er trukket i langdrag, og ledelsen har i halvandet år trippet for at komme i gang. Nu kan de folde det store potentiale ud, for Danfoss har endelig fået godkendt opkøbet af Eatons hydraulikforretning.

Subsea 7 øger fokus på havvind med nyt opkøb

Subsea 7 har overtaget aktiemajoriteten i selskabet Nautilus Floating Solutions og styrker yderligere sit sats på havvind. Det sker efter en nylig fusion mellem Subsea 7's forretning for vedvarende energi og OHT.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs