Lange kontrakter giver økonomisk grundlag for kuludfasning

Dongs ønske om ikke længere at bruge kul på sine kraftværker har også økonomiske gevinster.
RITZAU FINANS

Frem mod 2023 vil Dong Energy udfase al kul fra sin el- og varmeproduktion, og det bliver økonomisk lettere takket være nogle lange varmekontrakterne med kunderne.

Det fortæller Henrik Poulsen, der er administrerende direktør hos Dong Energy, efter at selskabet torsdag har fremlagt regnskab for 2016, hvor nyheden om den fremtidige kuludfasning også blev meddelt.

"Vi har de seneste tre år investeret samlet set godt 3 mia. kr. i at konvertere til bæredygtig biomasse, sådan at vi i dag kun har to varmekraftværker, der er kulfyrede."

"Og konverteringen af de sidste to vil også indebære en investering fra vores side," siger Henrik Poulsen.

Direktøren forklarer, at den fremtidige investering bliver taget på baggrund af langsigtede varmekontrakter med de store bysamfund, hvor selskabet leverer grøn fjernvarme igennem sine konverteringer.

"Det vil sige, at de kontrakter egentlig er grundlaget for, at vi kan forrente de her investeringer. Så på den måde kan man sige, at det er en investering, hvor vi får et acceptabelt afkast igennem de varmekontrakter," siger Henrik Poulsen.

De resterende to kulfyrede kraftværker, som Dong Energy har i dag, er Asnæsværket og Esbjergværket.

Jyske Bank: Forlængelse af Dong-målsætninger til 2023 er positivt

Bioenergi gik fra underskud til overskud for Dong

Dongs vindmøller slår igen sig selv med milliardomsætning

Dong brager frem efter børsdebut

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også